Jeg har hele mit liv haft en forkærlighed for tarteletter. Da jeg var knægt var det primært kombinationen med stuvede ærter, gulerødder og skinke, som var sagen. Men det hang vist mest sammen med at jeg ikke var så vild igen med dåseasparges. Så fandt jeg den friske version og de røg på favoritten igen. Og nu kan jeg faktisk også lide dem fra dåse, måske mest af nostalgiske årsager. De friske vinder altid. Men sagen er den, at jeg ikke altid synes man skal begrænse sin tartelet til bare høns i asparges. Og her meget udenfor den danske asparges sæson, som ville jeg lege lidt med de ting som så er rigtigt gode nu. KÅL. Og ting som har gemt sig under jorden. I dette tilfælde skorzonerrødder. Det er ikke den grøntsag, som jeg har brugt mest energi på, da den nogle gange kan være lidt besværlig at få fingrene i. Men her lykkedes det altså. De ligger som regelt mørkt eller lidt hengemt, så hvis du ikke lige kan se dem ved første øjekast, så spørg efter dem. Skorzonerrødder kaldes også fattigmandsasparges. De minder i tilberedt tilstand lidt om hvide asparges i udseende, men smager ikke af så […]
Indlægget Tarteletter med kylling – efterårsversionen. blev først udgivet på Madet Mere.